Inklusion eller mere plads til alle
( siden revideres efter skoleudviklingsdagen onsdag den 12.06.13)
 
Skolekulturen: 
Dialog, ansvar, begejstring og udvikling, gensidighed og risikovillighed er værdier, der er i spil på Korning Skole. Vi er en skole med plads til forskellighed. Vi har skabt et inkluderende læringsmiljø med kvalitet i undervisningen for alle også forskellige kategorier af udsatte børn. Børnene hjælpes til vækst gennem en anerkendende pædagogik.
 
Vores vision er at skabe den ”motiverende skole”, hvor selvværd og glæde ved at gå i skole fremmer den sociale og faglige udvikling, og hvor undervisningsmiljøundersøgelserne og skolens APV bruges aktivt. Tegn på det er glæde, roligere timer, øget læringsfremgang, konfliktløse frikvarterer samt flere aktive og initiativtagende børn. Endvidere vil vi se glade og nysgerrige børn i trivsel og læring.
 
Fleksibel holddannelse, rullende skolestart og aldersintegreret undervisning" for 0-4 klassetrin
 
Vi har udviklet en overordnet struktur på Korning Skole, mht. holddeling og evaluering af den enkelte elevs faglige og sociale standpunkt, der understøttes af den samlede virksomhed på Korning Skole.
 
Vi ser tegn på børn i trivsel, der har mod på nye udfordringer.Dette underbygges ofte af billeder fra dagligdagen på Korning Skole. De kan ses i skolens fotoalbum.
 
Vi ser tegn på børn i faglig og social udvikling. Vi  arbejder på at skabe de optimale læringsbetingelser igennem bevidste valgte strategier udfra glædens pædagogik og der igennem hjælpe børnene til at opfatte sig selv som nogle ressourcepersoner, der altid kan lære mere ved en målrettet indsats udfra nærmeste udviklingszone.
 
"Rullende skolestart"
 
Mandagen efter barnet er fyldt 6 år begynder skolegangen.
 
Barnet ruller ind i et allerede etableret socialt fællesskab, hvor andre erfarne skolebørn hjælper det "nye" barn tilrette og sikrer trygge rammer. Det skaber helhed i børnenes hverdag.Det giver børnene muligheder for at udvikle selvstændige og hensigtsmæssige arbejdsmetoder. Det betyder for børnene, at de har et større overskud til at udvikle det sociale og faglige niveau.
 
Vi har et meget veludviklet samarbejdet med Landsbyhaven både i dagligdagen og i forhold til fællesudviklingsprojekter. Det betyder optimale betingelser for overgangen fra børnehave og til skole.
 
 
 
Ressourcecenter "Sporvognen"
Vi har lavet flere nye tiltag på Korning Skole i skoleåret 2010/2011 samlet under et som ”Sporvognen”. Heri gives forskellige børn forskellige muligheder for ekstra støtte til et nærmere defineret udviklingsområde. Det betyder, at vi bl.a. kan tilbyde motorisk træning, læsetræning, samtaler, praktiske opgaver m.m. målrettet det enkelte barn. Ideen er, at et barn i en periode kan deltage i en eller flere aktiviteter. Tilbuddet vurderes og tilrettes løbende og efter behov. Vi har dette skoleår bl.a. to motorikhold, og to IT-læse/skrivehold. Derudover arbejder Sporvognen med ”at lægge spor ud” for børn der i en periode har behov for ekstra fokus på træning af kognitive færdigheder.
Sporvognen spænder således vidt. Alt arbejde i Sporvognen har det overordnede mål at fastholde og styrke det inkluderende skolemiljø.
 
Hvordan kommer man i Sporvognen?
Visiteringen til Sporvognen foretages bl.a. på baggrund af læsetest, LUS-test, Chip-test, Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd, observationer i skolen og hjemmet og AMFUP skema (Analyse af manglende færdigheder og uløste problemer).
 
AKT — adfærd, kontakt og trivsel
AKT fokuserer på klassens trivsel samt på elever, der i skolen udviser en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. Her kan AKT-vejlederen vejlede kollegerne og forældre og give dem sparring i forhold til at tage problemerne i opløbet og tilgodese disse elevers særlige behov. Samarbejdet mellem skole og hjem stor betydning for elevens trivsel.
 
Motorik og indlæring
Forskning tyder på, der er stor sammenhæng mellem motorisk udvikling og indlæring. Når man træner motorikken, stimulerer man krop og hjerne i en grad, at koncentrationsevnen og evnen til at huske styrkes. Daglig træning kan over tid skabe stor faglig udvikling.  Bl.a. i Sverige har et projekt vist faglig fremgang i takt med øget bevægelse. Se link bagerst i denne brochure.
 
IT-læse/skrivestøtte
It er et kompenserende redskab, der understøtter elevernes stave- og skriveudvikling. En tidlig indsats kan forebygge tab af selvværd og manglende lyst til at lære på grund af uløste læseproblemer. De vigtigste redskaber hertil er mulighed for oplæsning med digital/syntetisk tale, scannerpen og et ordprædiktionsprogram. Det giver eleverne selvværd, at de kan lave et flot produkt med indhold, der svarer til deres alderstrin, ligesom det hjælper dem at kunne læse bøger, som svarer til deres alder.
Skrivestøtte er en hjælp for eleverne ikke blot med hensyn til stavning og grammatik, men også i forhold til elevernes skriftlige udtryksfærdighed. Skrivestøtte kan betyde, at eleverne bruger ord, som de ikke tør bruge, hvis de skriver i hånden, hvilket medvirker til at nuancerer deres ordbrug og udvide deres aktive ordforråd.
 
 
Ressourcepersoner det er vi alle men med forskellige opgaver at løse
I selve sporvognen er der to ressourcepersoner, hvoraf den ene er igang med en længere uddannelse i forhold til at rumme håndtere arbejdet med den gruppe af børn, der udviser mange signaler i sin adfærd på at de slår sig på omgivelserne og evt. egne iboende vanskeligheder.
Alle lærere og pædagoger på Korning skole ved at vi er hinandens bedste forudsætning og styrke, og at det handler om at løfte i flok og selv optræde som en ressourceperson, der gør en forskel.Dette kræver naturligvis vedligeholdelse af både pædagogiske strategier og ikke mindst konkrete værktøjer til dette. I skoleåret 2011-2012 har vi inviteret en konsulent, der vil hjælpe os til at blive endnu bedre til håndtere den samarbejdsbaseret problemløsning i forhold til at børn gør det rigtige hvis de kan. (se iøvrigt afsnittet om samarbejdsbaseret problemløsning). Denne konsulent kommer 4 gange i løbet af det kommende skoleår og giver os nogle opgaver så vi kan træne målrettet i forhold til at håndtere udfordringerne. Vi evaluerer og udvikler undervejs med brug af værktøjet " plexusmodellen".( se evt. afsnittet fremme den refleksive kultur)
 
Forældrene på banen
Forældrene har på forældremødet torsdag den 02.09.10 fået udleveret en forældrebrochure med en beskrivelse af tilbudene i sporvognen
 Torsdag den 5.maj 2010 holdt vi en temaaften med overskriften "Mere plads til alle" . Det var netop et inklusionsarrangement faktisk del to. Forældremødet torsdag den 2.09.10 blev optakten til dette vil givet. Ved begge arrangementer er der udarbejdet powerpoint omhandlende hvad mere plads til alle betyder på Korning Skole. Powerpointene fra den 5.maj 2011 er på opslagstavlen.
At skabe en skolekultur, der kan bære inklusionen er et fælles ansvar
Det er aller vigtigste er at få forældrene til at forstå, at det her er noget vi skal tage et fælles ansvar for - og give værktøjer til hvordan.
Forældrene lytter gerne og vil gerne dette, især når de forstår at det handler om mere plads til alle og ikke til nogen.
 
Vores erfaring er at forældrene skal vide, hvad formålet med at møde op til en sådan aften er - det skal skæres ud i pap...ellers kommer de ikke..det skal handle om netop deres og naboens barn - og hvad får jeg for det.....Skolebestyrelsen har været ind over begge arrangementer og kommet med deres bidrag ligesom personalet selvfølgelig har været en aktiv del af dette. Ved begge arrrangementer har vi haft nogle stop op dialoger ledet af personalet i mindre cafegrupper..dialoger, hvor personalet har taget værtsskab.Og hvad det betyder har vi en fælles forståelse og viden om.
 
Faktisk begyndte vi i skoleåret 2008 - 2009 med en serie fyraftensmøder .En lang proces hvor forældrene efterhånden kan se fordelen i at møde forskelligheder - til mødet den 5.maj var der en forældre, der spurgte om det ikke bare var sådan vi altid havde gjort og om det så hedder inklusion ;-)....tak til dette, men vi gjorde opmærksom på at dette her er en evig lang proces, der hele tiden skal vedligeholdes og forståes påny alt efter, hvor vi nu er i processen.
Så lidt har vi da opnået med at skabe en skolekultur, der kan bære inklusionen omend udfordringer stadigt er til at få øje på. 
 
Fælles holdning og værktøjer/stategier til arbejdet med at implementere inklusionen og give mere plads til alle
 
Vi har udarbejdet en mappe vi kalder "Sporvognen" med retningslinjer for hvordan vi målrettet arbejder med afdækning og efterflg. handleplaner. Her anvendes en bevidst angrebsteknik der fremmer den samarbejds relaterede problemløsning, som beskrevet herunder.
Fagligheden er i centrum og mange didaktiske angrebsteknikker udvikles så det enkelte barn mødes i den nærmeste udviklingszone for læring. Her anvendes ofte IT som læremidler. Vi prioriterer og ved at det professionelle pædagogiske relationsarbejde er alt afgørende for at inklusionen og alt andet  lykkes. Dette skal sammenholdes med at nå ud over scenekanten med en sikker klasserumsledelse. Vi samarbejder og sparrer  med hinanden om at vedlige og dygtiggøre os inden for nævnte områder. Kurser og udd. vælges for at fremme denne udvikling både fælles og individuelt.
Vi giver hinanden den nødvendige kolligiale støtte især i teamsamarbejdet, men også i fællesskabet.
 
Samarbejdsbaseret problemløsning
At et barn ”eksploderer” er udtryk for, at dét barnet er blevet bedt om at gøre, ligger uden for dets evner til problemløsning, fleksibilitet og tilpasning og til at udholde frustration. En vigtig præmis i denne tilgang er, at disse børn ikke vælger at være eksplosive eller umedgørlige — ikke mere end et barn vælger at have læsevanskeligheder.  Børn opfører sig ordentligt hvis de kan. 
Vi samarbejder med barnet og forældrene om at få barnet på sporet igen.  Ved hjælp af test, daglige observationer og tæt samarbejde med familien udarbejder vi en handleplan for hvilke kognitive færdigheder, der skal trænes. Det kognitive omhandler vores færdigheder til sansebearbejdning, hvilket er afgørende for vores læring, hukommelse, problemløsning o.l. Når vi mangler færdigheder til at bearbejde informationer reagerer kroppen med frustration, der kan få fysisk udtryk som et barn, der ikke vil deltage. I Sporvognen hjælper vi hinanden på sporet af de manglende færdigheder og træner dem.
 
Børn gør det rigtige, hvis de kan